Grøn Pinse 2022

Følg de grønne flag og oplev Grøn Pinse i Fjordlandet den 3. – 6. juni 2022.
Mere end 100 oplevelser venter. Vælg mellem naturoplevelser, vandreture, mad, kunst og kultur, og meget mere.

Se alle oplevelser

Gå på opdagelse i mere end…

100 OPLEVELSER !

I Pinsen 2022 inviteres du til at opleve Fjordlandet. Mere end 100 oplevelser venter, og du kan selv sammensætte det program du har lyst til. Vælg mellem naturoplevelser, vandreture, mad, kunst, kultur og meget mere.

Grøn Pinse skabt af fantastiske

FRIVILLIGE KRÆFTER

Der er lagt op til en masse spændende oplevelser i pinsen på halvøen Hornsherred. Mere end 50 frivillige står klar til at byde velkommen til gæster, turister, lokale og alle andre der har lyst til at tage en tur rundt i et af Danmarks smukkeste landskaber.

Mere end 30 steder vil man kunne se et grønt flag med teksten ”oplevelser” og det indikerer at her er der åbent hus i løbet af pinsedagene. Mange kunstnere har åbent i deres atelier og flere gallerier har også åbent. Der er også mulighed for at besøge flere af de mange økologiske gårdbutikker og andre spændende virksomheder.

Rabatbillet til

HORNSHERREDS MUSEER

På Hornsherred finder du de tre museer: Frederikssund Museum Færgegården, Herregårdsmuseet Selsø Slot og Egholm Slot og Museum.

Besøger du et af de tre steder i pinsen skal du gemme din billet. Den giver dig nemlig 50 % rabat på dit besøg på et af de andre museer helt frem til og med den 3. juli.

De tre museer er alle unikke steder i naturskønne omgivelser, hvor du kan dykke ned i hhv. oldtiden, barokkens storhedstid og tiden omkring 2. verdenskrig.